annonce

Her kan du finde inspiration til din indretning

Når man står og skal indrette et nyt hjem, kan det være svært at beslutte, hvordan man vil have det, og hvad man egentligt kunne tænke sig. Her ser vi på, hvor du kan finde inspiration til din indretning, så læs med og få gode tips, hvis du mangler input til din nye stue, soveværelse eller måske sommerhus.

 

Ikke alle er nemlig lige fantasifulde og kreative, når det gælder boligindretning, og hvor nogle nærmest med et trylleslag kan skabe et flot og personligt hjem, har andre slet ikke fantasi til at forestille sig, hvordan møblerne kan stå, og hvordan man kan fordele sine billeder og andet på væggene.

 

Internettet bugner med gode idéer

Et godt sted at starte, når man søger efter inspiration, kan være en bolig-blog. Her præsenteres mange forskellige produkter og løsninger indenfor boligindretning, og her kan man helt sikkert få gode idéer til, hvordan man kan designe sit hjem.

 

Der findes mange steder på nettet, hvor man kan finde inspiration, og når det gælder indretning er også mediet Pinterest populært. Her er der tale om en slags opslagstavle, hvor brugerne kan dele tips og idéer om alt mellem himmel og jord og altså også boligindretning og hacks til at forvandle for eksempel et kedeligt IKEA-skab til et helt unikt møbel, ingen andre har.

 

Snup idéerne, når du er på café

For at få idéer til din boligindretning kan du også være opmærksom på at have sanserne med dig, når du for eksempel er på café. Mange caféer har gjort meget ud af indretningen, og her kan der være meget inspiration, man let kan kopiere. Tag et billede, når du ser noget, du synes er flot, og arbejd videre med idéen, når du kommer hjem.

 

Særligt i Sverige har man et stort fokus på kreativ og spændende indretning af caféer, hvor man lægger vægt på, at det skal være rart og hyggeligt at opholde sig, og det er netop det, det skal i vores hjem. Vores hjem er der, hvor vi kan slappe af og være dem vi er, uden at skulle leve op til noget men blot kan være os selv. Derfor er det så vigtigt, at vores hjem passer til os og netop er et hjem og ikke et showroom, men med kreativitet og inspiration fra forskellige steder kan det lade sig gøre at indrette et både personligt og hyggeligt hjem.