Design

Bekæmp det ophobende rod

Kender du det med at rodet begynder at tage til lige så snart der er pænt? Oprydningen tager timer og kun få dage senere er det hele faldet ned på gulvet igen. Du har måske svært ved at holde alle dine ting organiseret. Det kan være svært at komme i gang med den helt store oprydning, det behøver ikke at være så hårdt. Her er nogle tips til hvordan du undgår at rodet hober sig op, så du kan få en mere overskuelig dag.

At bruge 20 minutter på at prøve at finde sin telefon eller nøgler imellem alt rodet er langt fra ideelt. Men det kan være svært at holde den konstante orden hele tiden. Det kan dog nå at ændre sig. Læs mere om hvordan du undgår de store rodebunker og får organiseret dine ting lidt bedre.

En ting ad gangen

Nogle gange er der behov for simpelthen lige at trække vejret og fokusere på en ting af gangen. Hvis du er i gang med 10 forskellige projekter på en gang, er det ikke så underligt at der kommer lidt uorden i sagerne. Gør en ting færdig ad gangen og prøv at rydde op efter den ting du lige har lavet. Det kan endda også være med til at give lidt mere ro og orden indeni, og du får din fulde koncentration med.

En plads til alting

Når ting ikke har en plads, begynder de at blive rod. De begynder at flyde og man ved ikke hvor de ligger når man har brug for dem. Få ryddet op i dine ting og find en plads til de ting som før måske bare har ligget på en hvilken som helst ledig overflade. Det bliver nemmere at gøre rent og finde de ting man har brug for. Nogle gange er det indretningen man skal arbejde lidt på. Find en masse inspiration til det og en masse andet på hus og have avisen.

Giv slip på dårlige vaner

Når man bliver ved med at gøre de samme ting, begynder det at blive til en rutine. Dette gælder både på godt og ondt. Så hvis du har en vane med fx at smide tøjet på gulvet, så prøv at kom med et nyt system, som fungerer bedre. Det slipper måske lidt en gang i mellem, men når det først begynder at blive en vane, så begynder problemet ikke at hobe sig op på samme måde længere. Hvis du gerne vil se en ændring i dine omgivelser, så må du også være klar til at gøre en indsats. Find ud af hvad det er der skaber dit problem og find en måde at løse det på. Når man først begynder at se på årsagerne til problemet, er det ikke så svært at se hvad der skal ændres.