annonce

Platform

Ligesom mange andre, startede jeg ud med at købe aktier igennem min egen bank, og jeg startede ud med danske firmaer, og gerne firmaer jeg havde lidt kendskab til, som Fx danske bank, eller smykkevirksomheden Pandora, Container-rederiet Mærsk, dem som ofte blev omtalt i medierne, for det måtte da være nogle spændende virksomheder, nu de blev omtalt i nyhederne! Men jeg blev klogere, for ikke alle nyheder var gode nyheder, og ting som jeg ikke vidste, ville påvirke aktier, påvirkede dem i høj grad!

Efter omkring 1 års tid med investeringer i aktier, begyndte jeg at tænke, at der måtte være andre måder at tjene på aktier, end at købe – vente – sælge og så indkasser, og her faldt jeg over ordet ”udbytteaktier”. Når du køber aktier i en virksomhed, så køber du en lille del af den pågældende virksomhed, men du har ikke indflydelse på hvordan det skal køre, hvorfor de beslutninger der bliver taget, bliver taget, så når aktierne stiger og falder, så stiger og falder vi med dem, og den hovedpine ville jeg godt være foruden, og her kommer ordet udbytte ind igen.

Når du køber aktier i et firma som lover udbytte, så får du del i overskuddet, hvilket betyder at firmaet giver dig en slags tak, fordi du har investeret i dem, i form af penge, eller så kan du vælge at få aktier i stedet, hvilket gør din portefølje større og får mere værdi.

Når en virksomhed udbetaler udbytte, så er det pr aktier du ejer, så jo flere aktier du ejer, jo flere penge får du i udbytte. Virksomhedernes udbytte bliver rigtig ofte omtalt i %, da det er en procentsats af overskuddet som der bliver udbetalt i form af udbytte.

Og her kommer de forskellige platforme, for hver platform har deres fordele og deres ulemper, alt efter hvad jeg/man vil investere i. For mit vedkommen begyndte jeg at interessere mig for ”Saxo bank investor” og Amerikanske aktier, da Amerikanske aktier er enormt gode at have i porteføljen, nu jeg har besluttet for mig at jeg ville gå efter udbytteaktier, og så rapporter de automatisk til SKAT, så jeg skal ikke sidde og indtaste hver eneste gang jeg får udbytte, på mit skattekort.

Saxo har 2 platforme, hvor den ene som er Saxo investor og den anden er ”Saxo tradergo” og her passer Saxo investor bedst til mig, da jeg går efter enkeltaktier som betaler udbytte, og Saxo investor var på daværende tidspunkt den billigste platform at handle på, samt så dækkede de rigtig mange børser i hele verden, hvilket gjorde at mine muligheder for at købe aktier kun blev større.

Samtidig så tilbød Saxo Investor, at jeg kunne have forskellige valutaer på min konto, så jeg kunne selv flytte penge fra min danske konto og over til min USD konto, og så derfra købe aktier på en af de amerikanske børser.