annonce

Online sikkerhed er vigtigt i byen

Bor du i byen, er I garanteret mange, der bruger internettet i nærheden af hinanden. Det kan give en sløv forbindelse, hvilket kan være irriterende nok i sig selv, men hvad værre er: det kan give problemer med sikkerheden. Derfor får du her et par tips til online sikkerhed.

I byen bruger vi internettet til mange ting. Her er det nemt at tjekke, om der er nogle spændende, kulturelle tilbud på menuen, eller man kan bestille take-away lige til døren. Vi kommunikerer også med venner og familie via nettet, og vi hygger os med streaming i aftentimerne.

Det er jo kun en fordel, men den ivrige brug af internettet kan desværre volde problemer med sikkerheden. Du kan nemlig være i fare for hackere, der forsøger at koble sig på dit netværk og stjæle dine oplysninger. Hvordan du kan undgå det? Det får du tips til her!

Overvej et Virtuelt Privat Netværk

At få VPN kan være en god sikkerhedsforanstaltning, når du bruger internettet i byen. VPN står for “Virtuelt Privat Netværk” (eller “Virtual Private Network” på engelsk), og som du måske kan forstå af navnet, er det et privat netværk.

Du kan benytte netværket, når du gerne vil have en privat forbindelse, som andre ikke kan se. Når du er på dit virtuelle private netværk, er din aktivitet nemlig skjult for andre, og det er ikke muligt at opspore den. Det har nogle meget store sikkerhedsmæssige fordele.

Hackere har langt sværere ved at gøre skade på dig og dine personlige oplysninger, når du har VPN. Hvis de er ude efter at stjæle data som adgangskoder, kan de ikke gøre det ved at hacke sig ind på dit netværk – for det er jo privat og skjult for dem. Det kan komme dig gevaldigt til gode, for det er bestemt ikke sjovt at få stjålet adgangskoden til fx netbank.

Online sikkerhed på offentlige steder

Byen er skøn at bo i, fordi der er så mange steder, vi kan gå ud og opleve ting. Og det skal vi bestemt også – vi skal bare passe på sikkerheden online imens! Udover at sikre internetforbindelsen derhjemme, skal vi nemlig også gøre det, når vi fx går på café.

I denne forbindelse er et godt råd at undgå at logge sig på nogen trådløse forbindelser på offentlige steder. Her kan hackere nemlig finde på at sidde og oprette “falske” forbindelser, som kun er til for at få fingre i dine oplysninger. Virtuelt Privat Netværk kan igen være løsningen på dette problem, fordi du da kan logge på dette netværk i stedet.